Dresscode

Læder, Lak, Gummi, PVC, Wetlook, Satin, Lingeri, Parade/Gallauniformer og ekstreme seksuelle udtryk.
Husk at jeans, street wear, standard aftengarderobe og bomuld i alle afskygninger IKKE er tilladt til ManiFest.

Manifest har en dresscode, der skal overholdes, så vi sikrer en fest i fetichistiske rammer. I Manifest er der frirum til at eksponere sin fetichisme, noget der for mange er et stort skridt, og det fungerer kun, hvis alle medlemmer er med til at opretholde trygge rammer og fetichistisk fællesskab.

Vi opfordrer medlemmerne til at være kreative og ekstravagante og det behøver ikke være dyrt. Men husk at beklædningen og helhedsudtrykket SKAL være fetichistisk og erotisk udfordrende.

Det gælder ikke om at komme ind, med mindst mulig overholdelse af dresscode. Det gælder om at udtrykke sig selv og gå all-in med sin påklædning.

Festerne har som regel et specifikt tema til inspiration og udfordring, men det skal ikke nødvendigvis følges. I sjældne tilfælde vil dresscoden være udvidet, hvilket vil fremgå af eventbeskrivelsen på FaceBook, i nyhedsbrevet og her på hjemmesiden.

Mangler du inspiration så kig dig omkring i vores store galleri fra tidligere fester.

Er du i tvivl om dit outfit overholder dresscode, kan du muligvis finde svar i vores FAQ. Du er også velkommen til at spørge vores dresscode guide Linda til råds.



I døren har vores dresscode guide det sidste ord og dennes anvisninger skal følges.

Du bliver afvist ved døren, hvis du ikke overholder dresscode. Hvis du alligevel er sluppet ind, men ikke overholder dresscode bliver du bedt om at forlade festen og du får ikke refunderet din entré.

FAQ (Opdateres løbende)

SPM: Kan jeg have smoking på?
SVAR: Til Maskeballet i januar har vi udvidet dresscode med smoking for at imødekomme medlemmer, der ønskede sig en ”ballroom stemning”. Vi opfordrer dog til, at du giver den et seksuelt og fetichistisk twist. Smoking ikke er tilladt til andre fester end Maskeballet.

SPM: Jeg vil gerne have camouflagebukser og en netundertrøje på – er det OK?
SVAR: Nej, camouflage-tøj i en hvilken som helst form (med mindre det er lavet at et af materialerne i dresscode), er at betragte som arbejdstøj, og vil ikke passere vores dresscode.

SPM: Jeg har en DSB togrevisor uniform – kan jeg have den på?
SVAR: Nej, en DSB uniform er arbejdstøj, og vil ikke passere vores dresscode.

SPM: Jeg har en komplet SS-uniform – kan jeg have den på?
SVAR: En SS-uniform går ind under ManiFest’s dresscode, da det er en paradeuniform og ikke arbejdstøj. Vær opmærksom på, at hos visse mennesker, selv i fetich-verdenen, kan det medføre reaktioner, at bære nazi-fetichistiske symboler, så du må være forberedt på, at blive konfronteret. Netop fordi mange mennesker er ømskindede overfor din fetich, er det vigtigt at du opfører dig ekstra sobert og f.eks. ikke heiler. Det er vigtigt, at alle forstår, at din fetich er seksuel, og ikke har tilknytning til nazisme.

SPM: Jeg vil gerne have en tonsur (præste)-skjorte på og et par sorte ‘pæne’ bukser – går det ind under dresscoden?
SVAR: Nej, vi betragter tonsur-skjorte + pæne sorte bukser som arbejdstøj for katolske præster. Hvis du vil dyrke din klerikale fetich til ManiFest, opfordrer vi til, at du bærer den lidt mere ekstreme cassock (katolsk/ortodoks præstekjole) eller nonne/munke-dragt med tilhørende accessories. Du kunne også til tonsur-skjorten tage et par bukser på i et materiale fra dresscode.

SPM: Jeg tænder på at have ble på (uden at ”gøre” i den) og gerne nylonstrømper udover – går det an til ManiFest?
SVAR: Ja, det er velkomment til Manifest. Husk at kombinere med en top, som går ind under dresscode og at dit helhedsudtryk bliver seksuelt og kinky.

SPM: Kan jeg være komplet nøgen til ManiFest?
SVAR: Nej, den nøgne krop i sig selv er ikke en del af dresscode. Men hvis du dekorerer din krop for at fremhæve den som fetichistisk symbol, er det OK. Det kunne f.eks. være ved hjælp af body-paint, bondage, piercing eller lignende.